LV22 : Single family house : 2003 : Tom Lundquist

‘Drømmen om at bygge sit eget hus og få det, som man vil have det, stiller store krav til arkitekten. Jacob Kornum har til fulde opfyldt vores drøm. Han har en veludviklet evne til at lytte og omsætte ønsker og behov i konkret arkitektur, uden at hverken idé eller æstetik bliver ofret på praktikkens alter. Efter 10 år er det stadig en daglig glæde at komme hjem og se husets stramme linjer tegne sig mod skoven i baggrunden. Vi er meget taknemmelige.’


kadeau kbh. : Gourmet restaurant in Cph. : 2012 : Rasmus Kofoed / owner, sommelier

‘I forbindelse med etableringen af vores nye restaurant på Christianshavn har vi haft fornøjelsen af at samarbejde tæt med Trine Schneider / Jacob Kornum Arkitekter.
Denne meget positive oplevelse bar præg af stor forståelse for vores ønsker og meget professionel sparring omkring projektet. Dette kombineret med en utrolig rettidighed, fleksibilitet og indlevelse i vores verden gav på alle måder vores projektering bedst mulige betingelser. At de så tilmed er enormt positive og rare mennesker ligger bare som stor bonus oven i et godt forløb.’


SBV : Officebuilding for NREP, Pelican & JGJ : 2012 : Mikkel Bülow-Lehnsby / CEO – NREP

‘JKA hjalp os med at designe vores nye domicil i Virum. Domicilet repræsenterer NREP’s forretningsgrundlag på bedste facon, idet, vi med hjælp fra JKA og i samarbejde med TETRIS formåede at skabe værdi (både økonomisk og som bruger) ved at transformere en kedelig 60’er bygning til en moderne, effektiv, dynamisk kontor bygning med kant, på trods af et meget begrænset og veldefineret budget. Vi kunne ikke have fundet en bedre partner til at realisere dette end JKA, som foruden god stil og økonomisk forståelse også er utrolig sympatiske og seriøse.’